Apex Legends’ mest spillede karakterer skifter for hver season

Octane

I et interview med Game Informer gav general manager, Dusty Welch, og game director, Chad Grenier os en indsigt i, hvilke karakterer, der har udviklet sig til fan-favoritter, og hvilke, der bliver spillet knapt så meget.

Som så mange andre spil, så skal man hele tiden følge metaen, og af den grund, så skifter de favoriserede karakterer altså hele tiden. Welch og Grenier sagde, at karakterer som Wraith og Pathfinder konstant ligger i toppen.

”Caustic har været mest populær, hvis man kigger på pro play. Han er en interessant karakter, der er god at have på sit hold i de sidste zoner”, siger Welch. “Vi har også set Wattson stige i popularitet. Og da vi udgav Winter Express-moden, var det Gibraltar, der lå i toppen”, tilføjer han.

Lige siden 4.1-updaten er Wattson dog blevet mindre populær, efter Respawn kom med ændringen til inventory. Inden patchen kunne du holde to grenader per inventory slot, hvilket gjorde, at man kunne bombardere sine modstandere, med hvad der mindes om et uendeligt lager af grenader. Dette blev brugt af utroligt mange spillere, og Wattson blev altså samlet op af mange, da hendes Interceptor Pylon kan ødelægge grenader, hvis de kastes mod dit hold.

Bloodhound blev også opdateret i patch 4.1. De ændrede hans recon og gjorde, at man kunne scoute et større areal. Bloodhound får sit helt eget sted i World’s Edge, når The Old Ways-begivenheden lander på live servers.

Apex Legends er stadig i midten af Season 4: Assimilation, men Respawn har allerede hintet, at Season 5 bringer en gave med sig til Titanfall-fansene.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *