Cyberpunk 2077 forsinkes ikke af coronavirus

Cyberpunk 2077 forsinkes ikke af coronavirus

Cyberpunk 2077 er allerede blevet forsinket en gang. Nu gør udviklerne af spillet, hvad de kan, for at sikre, at coronavirussen ikke forsinker spillets udgivelse yderligere.

Udviklerne har delt en besked på deres officielle Twitter-konto, hvori de beskriver de skridt de tager, som svar på udbruddet af coronavirussen.

Lader de ansatte arbejde hjemme

Ifølge opdateringen har de opgraderet deres udstyr og infrastruktur, så deres medarbejdere kan arbejde fra deres hjem. Her har de selvfølgelig mindre risiko for at blive smittet med coronavirus.

Det minimerer ligeledes risikoen for, at nogle af deres ansatte skulle overføre den til andre, hvis de er inficeret, men fortsat møder op på kontoret.

Deres opdatering lyder som følgende:

“I dag har CD Projekt Red besluttet at skifte til fjernarbejde, så længe det er nødvendigt. Vi tror, at dette vil give hver ansat det højeste nievau af personlig sundhedssikkerhed. Og selvom at dette er nyt for alle, tager vi imod udfordringen og vil ikke stoppe i vores bestræbelser på at udgive vores spil i september.”

Forsinkelse er dog stadig muligt

Hvis deres nye konstruktion ikke er så effektivt, som CD Projekt Red håber, kan spillets udgivelsesdato fortsat ende med at blive påvirket af COVID-19.

Selv hvis dette skulle ske, er det selvfølgelig vigtigere, at virksomheden har fokus på at holde deres ansatte sunde og raske, end at udgive deres spil til tiden.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *