Fortnite: X-Force-bundtet har ramt shoppen

X-Force

Det nye X-Force-bundt er officielt ankommet i Fortnite og Epic Games fortsætter derfor traditionen med at binde Fortnite sammen med filmverdenen. Vi har længe ventet på Deadpool, og nu kan man købe hans skin med hans røde hud samt X-Force-outfit, men hvad med Cable, Psylocke og Domino?

De bliver ikke efterladt ude i kulden. De kan nu købes i Fortnite-shoppen, selvom det kommer til at koste dig en bionisk arm og et ben.

Fortnite X-Force-bundtet inkluderer den klassiske hvidhårede, kamparmerede Cable, der har nok bælter og ammunitionsposer til at få Rob Liefield til at rødme. Han har også, hvad der ligner en P90-riffel, som forhåbentligt bliver sendt om ryggen, som du tager nye våben op.

Hans robotøje skinner med en guldfarve, og hans venstre arm er ikke andet en rent stål. Cables ryg bling-bling består af en brun kappe, der er en rest fra hans tid som en ulykkelig tidsrejsende. Det er nogenlunde samme look som i filmen fra 2018, hvor Cable bliver spillet af Josh Brolin.

Cable

Dernæst kommer Psylocke – AKA Elizabeth ”Betsy” Braddock – en mutant med telepatiske kræfter og én af Marvels mest ikoniske kvinder, i hvert fald i tegneserierne. Hun har et sort-lilla look, som mange fans af tegneserierne vil kunne genkende, herunder et lilla skærf, der er bundet rundt om livet. Psylocke har også en lille katana på ryggen, der har en X-Men-logo-nøglering på.

Psylocke

Den sidste karakter er Domino, som de fleste vil genkende som den svineheldige heltinde, der overlever alle Deadpools sindssyge idéer. Denne version af Domino tager dog udgangspunkt i tegneserierne, hvor hun er kaukasisk. Hun har en krystalblå rygsæk med to pistolhylstre. Jeg kan dog allerede sige nu, at hendes held ikke redder dig fra at blive snipet cross map.

Domino

Hvis du er interesseret i X-Force-bundtet, så bliver du sat 3.000 V-Bucks tilbage. Det tyder dog på, at Epic hæver dette til 4.500 på et senere tidspunkt. Hvis du blot ønsker ét af disse skins, vil det koste dig 1.500 V-Bucks. Derudover kan du også købe deres gear bundle, der inkluderer tre høsteværktøjer samt den nye glider.

Du får Cables ustoppelige Force-hammer, der har virkelig fede metaleffekter på, der skifter som du spiller spillet.

Hammer

Du får Dominos daggers, der ligner noget, du betaler 4.000,- DKK for i CSGO.

Dagger

Og til sidst får du Psylockes høstvørktøj. Det er nok det tætteste, du kommer på et energy sword fra Halo.

Energy

Psylocke er også inspirationen bag deres Psi-Rider. Det er et sæt sommerfuglevinger, der pulserer med energi.

Glider

Bundtet koster 2.500 V-Bucks, men det vil blive sat op til 4.000 V-Bucks. Psylockes energy sword og Glider koster 1.200 V-Bucks stykket, hvorimod Cables hammer og Dominos daggers koster 800 V-Bucks stykket.

Det er dog ligesom med de andre karakterer, hvor du kan ændre høstværktøjer, ryg-bling og glider efter din personlige præference.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *