Horizon: Zero Dawn kommer til din PC

Horizon: Zero Dawn kommer til din PC

Horizon: Zero Dawn blev lanceret som en PlayStation-exclusive. Dette er det ikke længere. Sony har bekræftet, at deres åben-verden spil kommer til PC denne sommer. Det er rygter, der har stået på længe, og direktøren af Sony Worldwide Studios og den tidligere administrerende direktør for Guerilla, Hermen Hulst, kom med den gode nyhed under et interview med PlayStation Blog.

”Jeg kan bekræfte, at Horizon: Zero Dawn kommer til PC denne sommer”, sagde han. Han tilføjer, at yderligere information vil komme fra Guerillas nye direktører snarest.

Spillet indeholder det helt samme som på PlayStation. Det vides dog ikke, hvordan spillet kommer til at se ud på PC, da de bruger billeder fra en PS4 Pro. Hulst siger, at de er åbne for nye idéer for, hvordan de introducerer folk til PlayStation, men at dette ikke betyder, at de lancerer flere PS4-spil til PC.

”Hvis vi lige skal lægge en dæmper, så bare fordi vi udgiver vores første PS4-eksklusive titel på PC, så betyder det ikke, at alle spil kommer til PC. I min verden var Horizon Zero Dawn bare et perfekt match”.

Hvad bliver det næste?

Dette spring må være en test fra Sonys side, for at se, hvad der virker på PC. Hvis Horizon: Zero Dawn sælger mange kopier, kunne det ende med at det blev et vigtigt sekundært marked for PlayStation-spil. Horizon har mere end tre år på bagen, så eksklusiviteten er dog stadig i PlayStation-ejernes favør.

PC-spillere vil helt sikkert heller ikke klage, hvis de fik spil som Spider-Man, God of War eller Deams. Det tyder dog på, at Sony træder meget varsomt ind i dette marked, så de ikke irriterer den eksisterende spillerbase.

Death Stranding er et andet spil, der var tænkt som en eksklusiv PS4-titel, men dette kommer også til PC d. 2. juni. Uanset hvad, så lyder det som et win-win for PC-spillere. Vi glæder os til at se, hvordan det kommer til at præstere.

Horizon: Zero Dawns Steam-store er allerede oppe

Rygterne om Horizon: Zero Dawns udgivelse på PC indikerede, at spillet kommer på Steam og Epic-store. Horizon: Zero Dawns Steam-side gik sågar live da vi fik nyheden. Der er dog intet tegn på Epic-store endnu. Jeg nævnte tidligere Death Stranding. Dette er et spil, der bade kommer på Steam og Epics store til sommer. Det er 505 Games, der står bag dette port, og ikke Sony. Det kunne give Sony en indikation om, hvordan de skal planlægge fremtidige releases.

Hvad er Horizon: Zero Dawn?

Hvis du endnu ikke har prøvet Horizon: Zero Dawn på PlayStation 4, så skal du glæde dig. Det er et action adventurespil. Spillets hovedperson hedder Aloy. Hun dræber dinobotter i en flot, post-apokalyptisk verden.

Mennesket er gået tilbage til de såkaldte stammesamfund, efter alle robotterne gik rabiat. Aloy er en jæger, der lever på kanten af samfundet, men hun bliver hurtigst en vigtig brik i stammelederenes politik. Aloy klatrer, hopper og skyder med bue og pil som ingen anden. Horizon: Zero Dawns historie er meget engagerende. Du bliver sendt ud på en rejse, hvor du møder rød-øjede, højt skrigende T-Rex monstre og meget, meget andet. Hvert monster har forskellige måder, hvorpå du bedst kan dræbe det, hvilket gør spillet mere taktisk. Hvis du støder på en T-Rex, der går rundt med kanoner på ryggen – fordi, hvorfor ikke – så kan Aloy bruge specielle pile til at skyde dem af ryggen, for derefter at samle dem op og vende den mod monstret.

Spillet indeholder også crafting med diverse metaldele som du samler op. Der er mange interessepunkter og quests, som du kan strege af din liste. Historien er solid, der passer som hånd i handske med vores stoiske og sarkastiske hovedperson.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *