Riot Games løfter sløret for nyt fem-mod-fem skydespil

Riot Games løfter sløret for nyt fem-mod-fem skydespil

Riot Games ved hvordan man tager en god idé og gør den bedre. De så, hvor meget hype, der opstod grundet Dota, og de valgte derfor at forsøge med deres eget MOBA-spil. Dette viste sig at være en god idé, da deres spil nu er det mest sete spil i verden. De ved, hvordan man laver et godt spil, og de kender deres playerbase. Dette er grunden til, at vi tror, det nye spil bliver noget stort.

Riot Games, der er firmaet bag League of Legends, har været meget hemmelighedsfulde om deres nye skydespil. Vi ved, at spillet bliver et Overwatch- og CSGO-lignende spil, hvor hvert hold – bestående af fem spillere – skiftes til at angribe og forsvare. Det er ligesom CSGO, hvor det handler om at defuse bomben. Det består af 24 runder, hvor man går i sudden death, hvis man står lige.

Agenter

Karaktererne, eller agenter, i Valorant er vigtige. Som vi kender det fra Overwatch har hver karakter nemlig unikke spells, der kan bruges mod fjender såvel som holdkammerater. Det vigtige er, at alle agenter kan bruge de samme våben, hvilket man køber i starten af hver runde. Hvis du kender FPS-genren, så vil du også kende til deres set up, herunder SMGs, shotguns, snipers, assault rifles og pistoler. Vi kender, i skrivende stund, til otte karakterer.

Phoenix : Phoenix er en ildkarakter, der kan kaste med ildkugler, lave en ildvæg og med det samme genoplive en holdkammerat.

Sova: Spejderen, der ved, hvor fjenderne befinder sig. Hun kan skyde pile, der markerer fjenderne, og så har hun en drone, der også bruges til at finde fjenderne.

Sage: Sage er en support, der kan stunne modstanderne, lave en væg og heale holdkammerater.

Viper: Som I nok kunne gætte på navnet, så handler Viper om én ting – gift. Han kan lave en gassky samt kaste med syre og kaste med bomber.

Omen: Omen er en skygge. Han kan bogstaveligtalt lave en skygge – altså en kopi – af sig selv og teleportere

Jet: Hurtig. Dette er ordet, som bedst beskriver Jet. Jet kan hoppe højt op i luften, daske fremad og kaste med knive.

Cypher: Ligesom Sofa, så indsamler Cypher information om, hvad dine fjender gør. Han kan plante fælder, plante kameraer og – det her er vildt – han kan læse tankerne fra en død fjende, der fortæller, hvor resten af holdet er.

Brimstone: Også en support – sådan da. Brimstone kan gøre sine holdkammerater hurtigere, hidkalde et luftangreb og smide smokescreens.

Valorant kommer til sommer

Det siges, at der kommer fire maps dag ét, og at alle games skulle tage omkring 30 minutter. Valorants officielle hjemmeside nævner, hvordan de vil gøre spillet smooth for alle spillere. De snakker blandt andet om 128-tick servere, mindst 30 frames per second på de fleste min-spec-computere, 60 til 144 frames per second på nyere computere, en global spredning af datacentre, og en forpligtelse til anti-cheat fra dag ét.

Riot siger, at Valorant vil blive udgivet til sommer, men man ved endnu ikke, om det bliver et beta eller fuld release.

 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *