Sony skubber lanceringen af The Last of Us: Part 2 på ubestemt tid

Joel

Sony har annonceret, at de skubber Naughty Dogs, The Last of Us: Part 2 på ubestemt tid grundet COVID-19. Det var sat til at komme på gaden d. 29. maj.

”Logistisk set, så har den globale krise forårsaget, at vi ikke kan få den lancering, som vores spillere fortjener”, siger Sony i deres statement. Sony har også skubbet Iron Man VR.

Naughty Dog står ansigt til ansigt med nogle udfordringer, der er ude af deres hænder, og de kunne derfor ikke lancere The Last of Us: Part 2 til deres, og spillernes, tilfredsstillelse. De vil være sikre på, at alle får lov til at spille The Last of Us: Part 2 på samme tid, og derfor bliver spillet altså skubbet tilbage, indtil de får styr på de logistiske problemer.

”Vi håber, at forsinkelsen ikke bliver alt for stor, og vi vil opdatere jer løbende, når vi ved mere”, siger de i deres statement.

Vi kan dog trøste os med det, vi allerede har set af The Last of Us: Part 2, hvilket ser fremragende ud. Der er dog stadig meget, som vi ikke kender til ved efterfølgeren til ét af de mest anmelderroste spil til PlayStation 3. Vi ved, at Ellie bliver spillets hovedperson, og det bliver lige så voldeligt og skræmmende som det første spil, med lige så mange emotionelle momenter.

I takt med, at du i spænding sidder og venter på The Last of Us Part 2, så kan du læse vores tidligere indlæg. Det omhandler alt viden om The Last of Us: Part 2, herunder hvilke karakterer, vi kommer til at møde, hvor Joel befinder sig, hvordan combat bliver og meget, meget mere.

The Last of Us: Part 2 og Iron Man VR er ikke de eneste store titler, der bliver ramt af COVID-19. Square Enix sagde i mandags, at de ville sende Final Fantasy VII-kopier ud tidligere end planlagt, så de ville kunne nå deres lancering d. 10. april.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *